dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Plejeleverandør ophører med fire timers varsel

Aalborg Kommune tager allerede hånd om de berørte borgere

AALBORG: Plejeleverandøren OP Plejeservice ApS har med øjeblikkelig virkning indstillet leveringen af visiteret pleje i Aalborg Kommune. Kommunen oplyser, at deres leverandørenhed, Hjemmepleje Aalborg, siden kl. 13 har taget hånd om de 58 berørte borgere.

- Alle vil fortsat få den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, forsikrer rådmand Thomas Krarup (K). 

- Det er beklageligt, når en af vores leverandører under frit valg ophører og naturligvis særligt beklageligt, når leverandøren vælger kun at give kommunen fire timers varsel, især når lukningen sker netop mellem jul og nytår, hvor alle ved, at mange medarbejdere er på juleferie, fortsætter han.

Vil ikke udelukke juridisk efterspil
Rådmanden vil ikke udelukke, at der kommer et juridisk efterspil i forhold til firmaet:

- Men i første omgang koncentrerer vi os om at tage vare på borgerne. Så må vi kigge på mulighederne for at kræve de ekstraudgifter dækket, som OP Plejeservice ApS via det korte varsel har påført kommunen, siger han.

Situationen betyder, at de berørte borgere kan opleve at få hjælp lidt forsinket i dag, tirsdag. Men kommune vil sørge for, at alle borgere får den nødvendige hjælp og at de i løbet af dagen får leveret et brev med information om lukningen og at kommunens egen hjemmepleje sørger for at levere hjælpen, indtil borgerne får valgt en erstatning for den ny lukkede leverandør.

mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.